Arkitekturpolitik

By & Miljø

Sønderborg kommune

By & Miljø, Sønderborg kommune

ARKITEKTURPOLITIK I SØNDERBORG KOMMUNE

 

.Sønderborg Kommune er et smukt sted at bo, arbejde og besøge. Her er en dejlig natur med kyststrækninger, frodige og bakkede landskaber som ingen andre steder i Danmark. Her er en rig historisk bygningskultur med mange værdifulde bymiljøer og bygninger. I det efterfølgende opstilles nogle af de arkitektoniske målsætninger, kommunen bør arbejde for i den kommende årrække.

 

Kommunen må arbejde for at gennemføre arkitektonisk kvalitet i hele kommunen til glæde og gavn for borgerne. Der er gjort en stor indsats ikke mindst i Sønderborgs bykerne og havnefront, som skal forsættes samtidigt med, at der også i kommunens byer og landsbyer, hvor hovedparten af kommunens borgere befinder sig, findes kvaliteter som der skal værnes om, og overalt i kommunen skal de fysiske omgivelser forbedres og gøres endnu smukkere.

 

Mange parter har et ansvar for at omsætte målene til praksis. Husejere, rådgivende arkitekter og ingeniører, håndværkere, bygherrer, kommunen og alle der bygger om eller nyt. Den arkitektoniske kvalitet er ikke alene en berigelse for os alle men også en investering i kommunens udvikling og fremtid.

 

Kommuneplanen er et vigtigt redskab som sætter målene og anviser rammerne for arkitekturens vilkår. Kommunen må i de kommende år styrke den æstetiske dimension i kommuneplanarbejdet og også styrke formidlingen af og rådgivningen om arkitektur og kvalitet. Det fælles mål er at skabe en endnu smukkere kommune.

 

ARKITEKTUR

 

Ordet arkitektur stammer fra græsk og betyder ganske enkelt kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer. Det er vigtigt for både erhvervslivet, borgerne og besøgende, at kommunen har et rigt visuelt kulturmiljø baseret på både kulturhistoriske og landskabsmæssige værdier. Ingen kan være i tvivl om, at mennesket trives bedst i smukke og velfungerende fysiske omgivelser. Det kræver forøget bevidsthed at skabe disse omgivelser og en fornuftig arkitekturpolitik er nødvendig for at opnå de gode resultater. Kommuneplanen er i denne forbindelse et vigtigt redskab for at opnå dette mål. En bevidst formuleret arkitekturpolitik har det overordnede mål at gøre kommunen smukkere og mere funktionel til glæde og gavn især for borgerne.

 

Arkitektur handler om menneskelig udformning af bygninger, rummene imellem dem samt rum i landskabet. Det handler også om inventar og beplantning i udformningen af det samlede arkitekturbillede. Vellykket arkitektur opstår når funktion, form og proportioner, valg af materialer, lysforhold, farver, teknik og miljø indgår i en optimal sammenhæng såvel i helheden som detaljen.

 

Den gode arkitektur afhænger desuden af et godt samspil mellem professionelle rådgivere, dygtige bygherrer, erfarne entreprenører samt kompetente myndigheder. For Sønderborg Kommune opstilles følgende mere generelle arkitektoniske målsætninger i forbindelse med en række områder:

 

- at bevare og vedligeholde kommunens kulturarv, herunder bygninger, bygningsanlæg, haver, parkanlæg og landskaber

- at bygge nye smukke og funktionelle bygninger, bygnings- og haveanlæg i harmoni med det bestående

- at bevare de eksisterende bymiljøer, men også udvikle dem med respekt for det bestående miljø

- at bevare og forstærke det landskabelige møde mellem by og vand, herunder en særlig bearbejdning af kommunens havneområder.

- at bevare og udvikle landsbyerne og deres møde med det åbne land.

- at udarbejde beplantningsplaner for byer, landsbyer og det åbne land.

- at udarbejde bevarende lokalplaner for bevaringsværdige områder i kommunen

- at udarbejde fornuftige trafikplaner både i byerne og på landet

 

De enkelte områder i kommunen analyseres og der opstilles arkitekturpolitiske mål for hvad der skal ske fremadrettet. For at opnå disse mål er ord ikke nok. Der skal sættes handling bagved ordene for at nå tilfredsstillende resultater. Kommunen er derfor forpligtet til fortsat at gøre sig mere og mere kompetent som den overordnede myndighed. Kommunen vil samtidigt løbende lytte til borgerne og indgå i dialog med dem.

 

BYKERNEN

 

Sønderborg er den største by i det sønderjyske område og bykernen er det absolutte centrum i kommunen. Byen strækker sig på begge sider af Alssund med hovedvægten på Alssiden og udgør et særligt og smukt sammenhængende købstadsmiljø. I samarbejde med arkitekten Frank Gehry er vedtaget en masterplan, som danner grundlaget for den videre planlægning og udvikling af Nordhavnen. Sydhavnen er karakteristisk ved sin flotte havnefront med byens både gamle og nyere facader, der mod syd afsluttes af anlægget omkring Sønderborg Slot og videre sydpå med Strandpromenaden.

 

Gågaderne og senest butikscentret Borgen vidner om byens driftige indkøbsmiljø. Det overordnede mål må være at bevare i stedet for at rive ned og bygge nyt. det er vigtigt for byen at fastholde kulturarven, at forfine det historiske bymiljø i tæt dialog med beboerne, institutionerne og erhvervslivet i bykernen. Bykernen er imidlertid også et levende arkitektonisk miljø, som hele tiden har behov for fornyelser, ændringer og tilføjelser, men dette må gerne ske med kvalitet for øje.

 

Arkitekturpolitiske mål for bykernen:

 

- at fastholde helhederne i den historiske bykerne

- at skabe bedre sammenhænge mellem byen og havnefronterne

- at stille høje krav ved indpasning af nybyggeri

- at styrke bymidtens grønne elementer

- at fortsætte dialogen med bygnings- og butiksejere om facadeudformning og skiltning

- at styrke det offentlige byrum i kvalitet af belægninger, beplantning og byinventar

- at forbedre oplevelsen af ankomsten til bykernen

 

BYCENTRENE

 

Sønderborg bykerne er det absolutte centrum i kommunen. Men også i de større byer ligger centerområder, hvor borgerne kommer for at købe ind, opsøge kultur og mødes. Det er alle steder, som dagligt ses og opleves af en stor del af kommunens borgere. Det er derfor vigtige elementer i en smukkere Sønderborg Kommune. Centerområderne er præget af blandet byggeri, mange interesser og meget trafik. Der ligger en stor udfordring i at skabe en større fysisk og arkitektonisk helhed i disse ofte usammenhængende centerområder. Byerne med bycentre er Nordborg, Gråsten, Broager, Augustenborg, Høruphav, Guderup, Dybbøl, Egernsund og Vester Sottrup.

 

Arkitekturpolitiske mål for bycentrene:

 

- at skabe attraktive mødesteder

- at skabe bedre sammenhæng mellem centerbyggeri, trafik- og parkeringsarealer og de omkringliggende byområder

- at styrke arkitektonisk kvalitet gennem ombyggeri og/eller nybyggeri

- at anvende beplantning og grønne elementer til at styrke den visuelle identitet og helhed i bycentrene

 

VILLAOMRÅDERNE

 

Villa og rækkehuse er den mest udbredte boligform i Sønderborg Kommune. Friheden til at håndtere egne omgivelser uden andres indblanding er en del af det at bo i en ejerbolig. Men hver enkelt villa eller rækkehus er samtidig naboens og mange andres omgivelser, en del af en helhed. Når der bygges nyt eller bygges til, er udformning, materiale- og farvevalg en investering i områdets samlede arkitektur og kvalitet. Et særligt arkitektonisk ansvar har de enkelte husejere i afgrænsningen mod ankomstvejen.

 

Kommunen har et særligt ansvar ved nye udstykninger og nye byggerier. Men også overfor eksisterende villaområder vil retningslinjer og rådgivning i forbindelse med materialer, farver og god byggeskik kunne styrke den arkitektoniske kvalitet. Arkitekturpolitiske mål for villaområderne:

 

- at styrke den arkitektoniske helhed i de eksisterende villaområder og skærpe opmærksomheden omkring arkitektonisk kvalitet ved om og tilbygninger

- at tilskynde til brug af professionelle rådgivere ved såvel nyt byggeri som renovering eller tilbygning

- at tilstræbe arkitektonisk helhed ved udlæg og disponering af nye udstykninger

 

ETAGEBOLIGOMRÅDERNE

 

Mange af kommunens borgere bor i ældre eller nyere etageboligområder. Den arkitektoniske kvalitet er meget forskellig. Flere boligområder har været gennem fornyelser, men der er plads for forbedringer, hvor der bør stilles krav til arkitekturen, herunder også uderummene.

 

Arkitekturpolitiske mål i etageboligområderne:

 

- at indpasse nye bebyggelser i harmoni med det eksisterende byområde og landskab

- at skabe ny bokvalitet og arkitektonisk kvalitet gennem renovering og bygningsfornyelse

- at styrke den visuelle oplevelse af bebyggelsernes adgangsarealer og nære friarealer

- at fremhæve den grønne dimension i bebyggelserne

– græsarealer, haver, beplantninger og søer

 

EHVERVSOMRÅDERNE

 

Rundt omkring i kommunen ligger en række større eller mindre erhvervsområder, hvor der yderligere kan være behov for en særlig indsats. I de senere år er kommet en stigende opmærksomhed omkring erhvervsvirksomhedernes arkitektur og miljø. En smuk virksomhed i smukke omgivelser er ikke alene til glæde for borgerne, men i høj grad også for virksomhedens eget image, for medarbejdernes trivsel og i sidste ende for tallene på bundlinjen. For erhvervsbyggeri gælder i dag derfor samme krav til arkitektonisk kvalitet som til andet byggeri. Arkitektonisk kvalitet i erhvervsområderne handler nok så meget om bygningernes nære omgivelser. herunder forarealer, parkeringspladser, oplagsarealer, hegn, skiltning og grønne arealer. En bedre beplantning kan ofte være en enkel og stor forbedring af vanskelige omgivelser.

 

Arkitekturpolitiske mål for erhvervsområderne:

 

- at styrke den arkitektoniske kvalitet i såvel eksisterende som nye erhvervsbyggerier

- at rette særlig opmærksomhed på erhvervsbyggerier med meget synlig placering som f.eks. ved indfaldsveje

- at skabe større helhed i eksisterende erhvervsområder gennem beplantning og koordineret skiltning

 

LANDSBYERNE

 

Kommunens mange landsbyer har hver især deres historie at fortælle. Gårde, landarbejderboliger, smukke vejforløb og bymiljøer er arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som vi skal bevare og værne om, selvom livet i landsbyerne har ændret sig dramatisk gennem de mange senere år. Den arkitektoniske udfordring i landsbyerne ligger i at skabe balance mellem bevaring og fornyelse ved samtidigt at tilgodese de landskabelige hensyn gennem bearbejdning af de enkelte landsbymiljøer og deres forhold til det åbne landskab. Arkitekturpolitiske mål for landsbyerne:

 

- at skabe klare og harmoniske overgange mellem landsbyerne og det åbne land

- at værne om bevaringsværdige enkeltbygninger og smukke bymiljøer i landsbyerne

- at indpasse nyt byggeri med hensyntagen til landsbyens særlige skala og proportioner

- at styrke oplevelsen af visuelt sammenhængende vejforløb gennem landsbyerne

 

LANDSKABET

 

Sønderborg Kommune er fra naturens side begunstiget af smukke lange kyststrækninger samt frodige og bakkede landskaber. De landskabelige kvaliteter er en væsentlig årsag til at betegne vores kommune som et af de mest attraktive steder i Danmark. Landskabets fremtræden er en balance mellem det oprindelige og det nutidige, kort sagt mellem natur og kultur. Enhver bruger af landskabet, det være sig landbrug, fritidsinteresser eller teknik, har en forpligtelse til at sætte sine spor i landskabet under hensyntagen til det samlede miljø, som vi efterlader til vore efterkommere.

 

Arkitekturpolitiske mål for landskabet:

 

- at fastholde det overordnede visuelle indtryk af Sønderborg som en grøn kommune ved vandet

- at udvidelse af byområder i det åbne land kun sker efter grundig vurdering af de landskabelige konsekvenser

- at nybyggeri i det åbne land tilpasses omgivelserne

- at styrke det visuelle miljø i det åbne land ved reduktion af skæmmende anlæg der ses på stor afstand

- at beskytte de attraktive kyststrækninger og forbedre mulighederne for udsyn over de omkringliggende vande

 

OPFØLGNING

 

Arkitektoniske målsætninger er kun første skridt til en smukkere kommune. Men ord gør det ikke alene. Arkitekturpolitik er at omsætte tanker til handling og få målene til at slå igennem i det byggede og i landskabet. Mange parter skal deltage for at få realiseret de arkitekturpolitiske mål. Den vigtigste part er naturligvis byrådet og den kommunale forvaltning med særlig opmærksomhed på:

 

- årlig anerkendelse af smuk arkitektur

- arkitekturen i kommuneplanarbejdet

- arkitekturen i lokalplan- og byggesagsarbejdet

- rådgivning om arkitektur i form af hæfter med vejledninger og anvisninger

- formidling af arkitekturpolitikken gennem Kommunens hjemmeside