Generalforsamling 2018

By & Miljø

Sønderborg kommune

By og Miljø Generalforsamling

20. februar 2018

1. Valg af ordstyrer

Marianne Drostrup

2. Formandens beretning

Se herunder. Beretningen blev godkendt.

3. Fremlæggelse af revideret regnskab

Regnskabet blev fremlagt af kassereren.

Godkendt.

4. Behandling af evt. forslag fra medlemmer og bestyrelse

Der var ikke indkommet forslag, men Ole Tønder gennemgik forslag og ideer til at gøre foreningen mere synlig og debatskabende på facebook. Bestyrelsen er positiv herfor og vil arbejde videre med disse tanker.

5. Fastsættelse af kontingent

Kontingentet blev vedtaget at fortsætte som nu med 200,- kr. for enkeltmedlemmer og 500,- kr. for virksomheder.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

Ebbe, Leif, Henrik, Anders G og Anders B var på valg for en ny periode på 2 år.

Alle blev genvalgt. Jens Andersen ønskede at træde ud af bestyrelsen. Steen Boye Poulsen blev valgt ind i stedet for en 1-årig periode.

7. Valg af suppleant til bestyrelsen

Marianne Drostrup

8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

Palle Fløe, Knud Erik Jensen

Johannes Madsen

By og Miljø Sønderborg Kommune

Beretning for 2017.

Velkomst:

Jeg vil gerne byde velkommen til de mange fremmødte. Der er noget der tyder på at konceptet er rigtigt, nemlig at tilbyde et måltid mad sammen med generalforsamlingen. Det var vist ikke gået i det lille lokale i Sdr. Havnegade. Nu håber jeg blot at maden er lige så godt som sidst??

 

Sidste forår mødte jeg en tydeligvis belæst dame ved slottet, som var ovre fra "djævleøen" nærmere bestemt fra København. Det er en meget stor fordel at man har hund, for hundeluftere kommer ofte til at snakke, først om hundene, ofte om andet. Hun udtrykte hurtigt ..."hvor er det en dejlig by du bor i".., manden der vist var coach, havde fået en opgave med en peptalk, for nogle af kommunes ansatte eller en virksomhed i byen? Den kloge kone havde

spurgt sin mand, .."hvis du skal til Sønderborg, tager jeg og hunden med".. og det var ikke første gang hun var med til byen.

 

Vi fik også vendt renoveringen af strandpromenaden, hvor vi jo stod. Jeg fik fortalt, at alle Københavnerbænkene var inddraget, til fordel for nye, da der angiveligt var "kopibænke" i blandt. Jeg fik fortalt at det ærgrede mig, at jeg ikke fik fat i et par stykker før de forsvandt. Hun fortalte at hun var på jagt efter et par stykker at de gadependler der pt. er ved at blive udskiftet i København til led. Det blev en noget længere tur end normalt med hunden den formiddag.

 

Tænk på gensalg af det historiske materiel fra Sønderborg der er ikke er up to date, jf. planafd. Til brug for By og Lands byvurdering i DK, har jeg engang spurgt min Sønderborgglade fætter om han ville skrive lidt. Han kommer også fra København. Har altid boet i hovedstadsområdet, men holdt ferier her, med min forældre og bror. Han er historisk interesseret, ( vor forfædre var i krig her i 1864, brødre hvor den ene faldt, som i TV serien). Han er vældig sprogligt godt funderet og skriver lidt som Dan Turell, morsomt og underfundigt. Det "skriv" jeg fik efter en måned nævner de mange butikker der tiltaler hans kones, datter, svigerdatters indkøbsgen og så nævner han åndehuller i form af beverdinger og cafeer der taler til hans -. (Hans far var ølkusk på Københavns Vestegn, for et ølmærke der desværre ikke findes mere). Han nævner ikke noget om de lukkede butikker, butikkerne uden "underkæbe", de nedrevne huse m.v. Men han nævner historien som en selvfølgelighed, men også strandpromenaden nævnes som en enestående kvalitet.

 

Jeg har siden tænkt at det er jo rigtigt - at det er en dejlig kommune, som jeg igen kom til, da min kone blev bedt om at komme tilbage til Sønderborg Sygehus, og gøre sin uddannelse færdig, inden Carl Holst fik det reduceret til bagindgang i "et sygehus med fire indgange". Hundelufteren, min fætter og på sin vis også min brors ros af byen, (flyttede 1971), (vi fælles erfaringer med et godt plejehjem til vor mor), har fået mig til at tænke på, om det kun er mig, der er en negativ gammel mand og kun søger hullerne i osten? Dem kommer vi tilbage til, - så først det prisværdige.

 

Nordals, Kær Vestermark og Als Stenrev.

 

Fredningen af Kær Vestermark finder er et stort plus. Nogle havde set området udstykket med parceller med prisbillige typehuse, som vi ellers kan se hele vejen omkring byen. Et område der bliver gavnligt for faunaen og folket var en bedre ide. At kommunen har indtænkt friluft- aktiviteter og - koncerter i dette, er et scoop. Der har netop været afholdt landslejr for 37.00 spejdere. Naturgenopretningen på Nordals, specielt efter at Mjels- og Bundsø er genskabt, har glædet mig meget. Jeg er klar over at dette, sammen med skovrejsningen, er en redning af vort grundvand, men jeg synes jo vi nu kan kalde det for søhøjlandet Nordals. Det er enestående at kommunen ligger i en så storslået natur, og man genskaber den. En natur der giver mulighed for masser af fritidsaktiviteter. Stenrevene er ved at blive genoprettet og det vil komme vand-kvalitet og lyst-fiskere til gode. Jeg har selv meget glæde af at sejle rundt omkring i DK og i Tyskland, og jeg har hørt at sejlere udenbys fra, omtaler farvandet her, som det bedste i DK.

 

Strandpromenaden.

 

Og det er enestående at man over 1 km kan gå med vandet slikkende lige op ad en, mere den 100 år gammel granitvæg, og fortsætte langs stranden på gendarmstien mange km mod syd eller øst. Ingen private haver, ingen støbte mure eller trådhegn skal forceres, som alle andre steder i landet. For nyligt har man valgt at lægge gendarmstien ned til vandkanten på den gamle skydebane ved Hjort Lorenzens Vej. Men her er granitvæggen enkelte steder, som strandpromenaden var, undermineret og brudt sammen til stor fare for legende børn. Måske skulle man have sparet halvdelen af de 110 lamper og belysningen af træerne på strandpromenaden, og restaureret granitmuren ved skydebanen og få gjort Kurskoven til en park med genskabt udsigten under træerne. Jeg har hørt er ved at blive planlagt ved et lokalt initiativ?

 

Nordhavnen.

 

Det er enestående af vi har nogle af de mest veldrevne virksomheder i DK her, som har valgt at blive her i dette område, med overkommelig grundpris, og et metropol 2 timer syd for os, på trods af genvordigheder med at skaffe den rette arbejdskraft. Dette i en tid hvor Staten og regionen gør hvad de kan for at affolke området ved fjernelse af uddannelser som sygepleje-skolen, kasernen og politiet. De virksomheder nægter at lade regionen dø, ved initiativer som Project Zero, "World Class" på haven, ferieresort på Nordals, og giver herved kunstigt åndedræt til regionen. De renoverer og bygger ny administrationsbygninger, med et flot greb om det arkitektfaglige.

 

Hertugbyens Bevaringsforening.

 

Der er taget et godt initiativ i Augustenborg i 11 time før forfaldet tager over. Befolkningen har taget skeen i egen hånd, og stoppet den sædvanlige nedrivningstrang der eller altid kommer frem, når ting forfalder. Kommunen har bakket op om dette, såvel i planlægningen som økonomisk, og byens genrejsning bliver måske godt hjulpet på vej af, at staten symbolsk har oprettet en styrelse udenfor København og lagt Naturstyrelsen i det gamle slot og staldbygninger. Forhåbentligt er Ketting med i disse gode initiativer. Spændende at se om den konkurrence der engang blev afholdt blandt arkitektstuderende, om havnen kan indpasses i denne ellers velbevarede by? Men lav nu ikke "World Class" her, og tro at Augustenborg kan blive Bilbao!

 

Kulturen.

 

Jeg finder det meget prisværdigt at kommunen og industrien har fundet sammen om at skabe et musikmiljø i byen, ved at understøtte den, som regionalt musiksted. Kultur i Syd laver det ene musikarrangement efter det andet i Mølleparken. Sønderborghus/Alsion supplerer med de indendørs arrangementer. Også eksperimenterende elektronisk lyd bliver der plads til (gad vide hvem der er bannerfører for det?). Et er sikkert, uden kultur vil byen have svært ved at tiltrække eller fastholde den yngre del af befolkningen. Jeg værdsætter også at kommunen bruger flere millioner på at få et filmselskab til at filme i området. Bare ærgerligt at de må tage til Tjekkiet, når de udendørs historiske miljøer skal optages!

 

Nu til det triste, - og hvorfor kan vi ikke gøre - Historien - til World Class? Trist at skiftende byråd mener, at det er spild at bevare den sidste rest af fordums historie i kommunen. Man lader man hånt om historien. Kom i gang med at søge ideer for, hvad JF- grunden, kasernen, fiskeri-grunden kan bruges til, og lad jer ikke blot overraske over, en pludselig ide fra en projektmager, entreprenør eller skole med et tvivlsomt forhold til regler for tilskud. Trist at man blot melder ud, at handlen mellem en lokal entreprenør og statens ejendomsafviklingsselskab "Freja" er ude af kommunens hænder, (Teknikumsagen). Man kunne godt have meldt ud, hvad man ønskede i de bevaringsværdige og velbevarede bygninger. Nu har man kun utilfredse borgere og en rystet bevaringsforening, os. Ærgerligt at "metropol Sønderborg ", besluttede at lade et center med 50 - 60 butikker opføre, uden at have en plan for de mange butikker, der døde andre steder i byen, (det er ikke en løsning at klæbe folie i vinduerne). Riv ikke dårligt vedligeholdte huse ned for offentlige midler, alias forretningen Chr. II gade og Kinagrillen i Brogade. Brug dem i stedet penge på at hjælpe med en bevaring. Se på Sundgade. Her har et brugbart hus har måttet vige pladsen, til fordel for byggepladshegn (væltet), og en påbegyndt kloak, nu på 3 år. Hvornår river vi tomme butikker ned i Perlegade??.

 

VUC Sagaen (Teknikum in mente).

 

I Teknikumsagen gjorde vi i Bygningsbevaringsrådet indsigelse mod den ønskede nedrivning og foreslog en udnyttelse til attraktive boliger med historie. Senere gjorde vi indsigelse mod lokalplanen, blot med få, kedelige, ændringer til resultat. I den sag gjorde Teknik og Miljø- udvalget udtryk for at såvel de, som vi, var kommet for sendt ind i sagen. Knap var vor lille forening færdige med denne triste sag om Teknikum, før en ny dukkede op, VUC sagen.

 

Så da bestyrelsen fik nys om, at man ønskede at rive de 2 kredshuse på Brorsonsvej, træerne i gården og bygge en P-kælder ud under Reimarparken, blev vi igen rystede, og vi har spurgt os selv om det overhovedet nytter noget. Med Teknikumsagen i frisk erindring, ville vi denne gang forsøge at udarbejde et forslag, der tilgodeser VUC, og historien. Vi forsøgte at præsentere vor forslag for dele af T&M udvalget, på et møde i oktober. Vi havde rykket for det møde, da vi aftalte at T&M udvalget skulle se på en metode for et samarbejde, i foråret 2017.

Da planlæggerne havde fortalt om kommunens landsbystrategier, forsøgte vi at fremlægge skitser til en VUC udvidelse. Det blev ikke diskuteret, og de (2) fremmødte politikere var indignerede over, vor facon. Planchefen tog ansvaret for, at et skitseforslag af VUC's "husarkitekt", er indstillet til at danne grundlag for en ny lokalplan. På spørgsmålet til, hvor Stadsarkitekten var i denne sag, var svaret det alene var planchefens ansvar?, og at arkitekten har andre opgaver. Det er egentligt ejendommeligt. Byrådet har i alle publikationer som "Politik for borgerinddragelse", "Politik for medborgerskab" og "frivillighedspolitikken" beskrevet at folket skal inddrages? Ejendommeligt at T&M udvalget ikke ville være lydhør for ideer, før udarbejdelsen af denne? Vi er også blevet belært om det er bekosteligt at udarbejde en lokalplan.

 

Sidste fredag havde vi besøg af 2 bestyrelsesfolk fra Landsforeningen for Bygnings- Landsskabskultur, der jo ikke kan undgå at undre sig over hvad der sker i Sønderborg jf. vor artikler i bladet "By og Land" og Peter Dragsbos læserbrev. De ønskede at se byen ved selvsyn. Det blev en rundtur med fremvisning af Heimatzhuts-arkitektur på Kongevej, et besøg på Statsskolens -domhus", se over på "Rigsbanken", lidt Art-noveau, besøg i Pakhuset, en rundtur omkring Handelsskolen (EUC), Christianskirken og Idrætshøjskolen og ikke mindst til sidst Misbrugscentret og den tidligere Kunstskole, som vor sidste artikel til bladet har omhandlet, og som det, takket være Aase Nygaards mellemkomst, lykkedes at skaffe adgang til. Heldigt, da de ansatte i kommunens har fået at vide, at handlen med VUC er overstået, og adgang derfor ikke mulig. Enhver kan, (på nettet), forvisse sig om, af VUC ikke har skødet. De har vist store problemer, og direktøren har måttes søge sin afsked pga. div. verserende sager.

Jeg har mødt mange borgere, der har udtrykt at det ikke kan passe hvad man har gang i. Jeg har mødt borgere (ikke medlemmer), der påtænker civil ulydighed. Så det bliver spændende at se træfældningen, nedbrydningerne og udgravningen af Reimarparken. Bestyrelsesfolkene fra Landsforeningen for Bygnings- og landskabskulturer gik meget stille. Jeg tror de undrede sig grundigt over, hvilken katastrofe at nedrive disse. Godt de fik det set.

 

Ture.

 

Har i det forløbne år arrangeret tur til det endnu ikke åbnede pakhus og multikulturhus. Et velbesøgt fyraftensbesøg hvor vi fik indsigt i hvordan man ville udnytte det gamle pakhus og kobler det sammen med et spritnye betonhus. Der har været afholdt en spændende tur til den natur-genoprettede Bundsø, hvor vejrguderne desværre ikke var med os. Det var næsten nødvendigt med overlevelsesudstyr. Turen vil vi forsøge at gentage i bedre vejr. Britta har været

så venlig at afholde byvandring med henblik på byens Art-noveau for os. Jeg lagde mærke til atfolkene fra By og Land næsten ikke kunne dreje hovederne væk fra Advokatkontoret i Kongevej 64. Man savner fredninger af disse bygninger på landsplan, så skal vi lave nogle forslag fra Sønderborg, Britta? Turudvalget består ellers af Klaus og Anders. Tak for jeres Indsats.

 

Kulturnatten:

 

I år havde vi bedt om en plads på slotskajen hvor vi gav folk mulighed for at fortælle deres syn på nedrivningerne i Brorsonsvej, parkeringskælderen ud under Reimarparken og træfældningerne. Samtidig kunne vi vise vore skitser til en VUC tilbygning. Det blev en spændende aften med en del meningsudvekslinger. En enkelt gæst mente at "alt det gamle lort" blot trænger til at blive revet ned. Han var vist gået forkert. Mere end 50 andre, gav os ret i det modsatte. Det blev også en spændende aften, idet et blæsevejr gjorde pavillonen umuligt at holde på plads, og vi må se os om efter et nyt til i år. Tak til de bestyrelsesmedlemmer der deltog i arrangementet.

 

Bygningsforbedringsudvalget:

 

Leif har siddet og forvaltet tilskudsansøgninger til forbedringer af boliger. Udvalget har knappe midler som kommer, dels fra Kommunekassen, dels fra Statskassen. Landspolitikerne har været ude med meldinger om at det måske ikke skal fortsætte, hvilket vi meget vil begræde. Kommunen betaler 50% af det samlede. Vor afgående formand for Teknik og Miljø havde en holdning om, at kommunens penge måtte man kunne finde igen, på trods af manglende statslige midler, så tænk venligst på det Aase Nygaard. Leif er samtidig vor kasserer. Tak for det Leif.

 

Bygningsbevaringsrådet og præmieringsordningen.

 

Her sidder stort set resten af bestyrelsen, sammen med Museum Sønderjylland og planlæggere fra kommunen. Det virker pt. på den måde, at der bliver sendt en mail med en anmodning om en nedrivning. Afdelingen tager stilling til om den skal sendes ud, hvis det f.eks. er et SAVE registreret hus, eller i øvrigt et der indgår i en miljø. Vi kan så indsende vore bemærkninger, og en indstilling bliver videregivet til politikerne. Kun ét hus har vi kunnet blive enige om at anbefale et nedrivningsforbud mod, i det forgangne år. Tidligere har vi mødtes omkring et bordog talt om de kedeligste ansøgninger, hvilket var mere frugtbart. Vor afgående formand for T&M var ikke bekendt med eksistensen, da vi foreholdt ham at det ikke går som det bør.

Præmieringsordningen har ikke uddelt præmier den forgangne periode. Ærgerligt da vi tidligere har haft vor egen ordning.

 

Facade og skilteudvalget.

 

Facade og Skilteudvalget hvor vi også har haft foretræde, er ligeledes underdrejet. Formanden var vist heller ikke klar over dets eksistens? I kan jo selv se de store levende skilte i byen. Vi har ingen indflydelse på disse, og vi har tidligere ønsket at der blev udarbejdet en ny lokalplan. Når vi spørger om det betimelige at en butik i en gågade behøver at reklamere med 100 km/t skilt, får vi at vide at der kører en sag med planafdelingen. Måske var det en god ide at forretningerne kendte forholdene, eller fik lidt rådgivning før indkøb.

 

Facebook.

 

Foreningen har en Facebook-profil. Et medlem er dog ikke imponeret over antallet af likes eller besøg, hvorfor vi har drøftet en mere aktiv brug af mediet. Jeg synes vor Webmaster Sten gør det fint, på trods af at han kun er suppleant. Jeg kan dog godt se der er muligheder for, at lave hurtige "opinionsundersøgelser" og underskriftindsamlinger, og en større medlemstilslutning. Vi har luftet det for den kandidat vi troede fik borgmesterposten, her for nylig. Han synes ikke at være udelt begejstret? Vi har holdt et møde med medlemmet, da ingen af os har nok begreb om, hvor meget man skal lægge i det. Personligt er jeg angst for kontrollen, specielt efter jeg så Nicolai Sonne fortælle på TV, at Stasi efter hans mening er den rene Søndagsskole, sammenlignet med Facebook. Vi arbejder videre med tankerne så måske bliver I bedt om en dag at være medlem i en offentlig Facebook gruppe.

 

Bestyrelsen:

 

Jeg vil gerne takke bestyrelsen for et godt arbejde, vi har haft frugtbare møder i vore diverse private hjem og, sommerhuse af og til. Det er sådan at 4 medlemmer er på valg og et medlem ønsker at udtræde. De 3 medlemmer er Ebbe, Leif,anders og Henrik. De modtager genvalg mens Jens Andersen vil ud nu, fordi han skal hjem og restaurere nogle huse. Er der forslag til ny medlemmer til bestyrelsen, gerne fra Gråsten kanten? Vi behøver jo ikke at side her evigt. Vi har den glæde, at et af vore medlemmer er blevet ny forkvinde for Teknik og Miljø. Aase Nygaard vil senere fortælle, om vi skal gøre nogle forhåbninger om at blive taget med på råd. For 4 år siden fik vi det indtryk, at daværende formand ville gøre brug af os. Han brugte også tid på at fortælle at hundeposer smidt ved siden at skraldespande udgør et problem for bymiljøet.

Så sku du have købt skraldespande med låg på, Frode. De sorte fugle rager hver aften dem op fra de åbne -.

 

 

Kim Løndal Formand

 

februar 2018

By & Miljø, Sønderborg kommune